Facebook

Love for Klitmøller Lystfisker Forening af 1966 (KLF66)

  1. Foreningens navn er "Klitmøller Lystfisker Forening af 1966" forkortet KLF66.
  2. KLF66 er en fri og upolitisk forening med det formål at oplyse om fritidsfiskeri, fiskepleje og Søfartens sikkerhedsregler, samt bevare bygninger og fiskelejet ved Ørhage i sin hidtidige form. KLF66 indgår aktivt i samarbejder med andre foreninger mv. om emner og aktiviteter til gavn for hele Klitmøller-området.
  3. Foreningen er en sammenslutning af lyst- og fritidsfiskere. Enhver mand eller kvinde kan optages som medlem, når vedkommende er godkendt af bestyrelsen og er villig til at overholde gældende vedtægter samt regler og bestemmelser for lyst- og fritidsfiskere. Bestyrelsen kan - med nærmere begrundelse - nægte optagelse, ligesom den ved misligholdelse af medlemskabet kan ekskludere medlemmer.Ligeledes kan bestyrelsen – efter passende varsel – træffe beslutning om eksklusion:
    • Såfremt et medlem tilsidesætter god skik og brug for lyst- og fritidsfiskeri samt gældende love og regler for samme.
    • Såfremt et medlem misligholder sin lejekontrakt, eller udviser utilbørlig adfærd i forhold til andre medlemmer eller foreningens aktiver.
    • Såfremt medlemmets båd – grundet størrelse/vægt/last mv. – giver gener for eller ødelægger foreningens materiel.

  4. Med baggrund i foreningens formål om lyst- og fritidsfiskeri - og den heraf følgende dimensionering af foreningens materiel -, kan alene både af en begrænset størrelse godkendes til brug på stranden. Før ibrugtagning af en ny båd skal denne godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelser jf. § 3 kan indankes for en generalforsamling.
  5. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ved generalforsamlingen har alle medlemmer møde-, stemme- og taleret. Den ordinære generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af marts måned.
  6. Ekstraordinær generalforsamling holdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 20 aktive medlemmer skriftligt begærer det hos formanden. Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling begæret af medlemmer, senest 14 dage efter at begæringen er kommet formanden i hænde. Indvarsling til generalforsamling skal ske i et for Klitmøller område større trykt medie og via opslag i klubhuset senest 8 dage før generalforsamlingen. Enhver generalforsamlingsbeslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
    (1) Valg af dirigent
    (2) Valg af stemmetællere
    (3) Formandens beretning
    (4) Fremlæggelse af revideret regnskab ved kasserer.
    (5) Indkomne forslag
    (6) Bestyrelsens forslag.
    (7) Valg af formand/kasserer.
    (8) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
    (9) Valg af suppleanter.
    (10) Valg af revisor/revisorsuppleant
    (11) Eventuelt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, såfremt der er mødt mindst 15 medlemmer.
  7. Bestyrelsens består af 7 medlemmer, 2 suppleanter og en revisor med suppleanter. På hver generalforsamling vælges på ulige årstal formand. På lige årstal kasserer. På hver generalforsamling afgår henholdsvis 2 og 3 medlemmer. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand.
  8. Den til enhver tid siddende formand skal være bosiddende i Klitmøller, derudover skal 3 bestyrelsesmedlemmer være bådejere og bosiddende i Klitmøller. Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder, men er uden stemmeret. Ved eventuel stemmelighed afgør formandens stemme udfaldet. Ved et bestyrelsesmedlems fravær har suppleanten stemmeret. Hvis et bestyrelsesmedlem udebliver fra to på hinanden følgende bestyrelsesmøder uden gyldig grund, indtræder suppleanten i vedkommendes sted. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte som det er påkrævet. Forhandlingsprotokol føres og fremlægges ved generalforsamlingen. Ændret på generalforsamling:
    26/3-1976 til 25 kr
    21/3-1986 til 30 kr for almindelig medlemmer og 250 kr for bådejere.
    27/3-1992 til 50 kr for almindelig medlemmer
    Marts 1998 til 75 kr for almindelig medlemmer, 300 kr for bådejere og 500 for hus.
    Marts 2006 til 100 kr for almindelig medlemmer.
    Marts 2009: 150 kr for almindelige medlemmer og 750 kr for redskabshus.
    Marts 2014.
    Kontingent 150 kr/år
    Bådpladsleje 300 kr/år
    Redskabshusleje 750 kr/år
    Strømforbrug i redskabshuse Årlig efter måler
  9. Enhver af foreningens medlemmer er pligtig til at værne om foreningens ejendele.
  10. På fisketure arrangeret af KLF’66 gælder nedennævnte: Al deltagelse sker på eget ansvar.
  11. Rettigheden til at benytte foreningens ophalerspil gælder kun for både, hvor bådejeren har betalt for bådplads. Rettigheden kan ikke overdrages. I øvrigt skal reglement for ophalerspil overholdes.
  12. Ved eventuel opløsning af KLF’66 skal overskydende midler tilfalde en fond til velgørende formål i Klitmøller.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling 22/5-1966
Således ændret og vedtaget på generalforsamling: 21/3-70, 29/3-74, 26/3-76, 30/3-84, 21/3-86, 27/3-92, 5/3-93, 4/3-94, 6/3-98, 5/4-04, 3/3-06, 6/3-09 og 7/3-14